Racens historie

Boxeren stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor den første gang blev fremavlet i slutningen af 1890'erne. Dens forfædre var oprindelig en Bullenbeiser og en Bärenbeiser.

Meta von Passage fra 1898 regnes for alle boxeres stammoder, selvom den typemæssigt afviger en del fra den standard vi kender i dag.

Når vi derimod ser en typisk boxer i dag, kan vi se resultatet af det store arbejde opdrætterne har lagt i, at få fremavlet det ideal, som er beskrevet i racestandarden – FCI standard 144. Denne standard blev første gang nedfældet på tryk i 1905 og er siden kun undergået få ændringer.

I perioden op til 2. verdenskrig er Friederun Stockmanns (Zwinger v. Dom) store kærlighed til racen en væsentlig årsag til den boxer vi har i dag. Hun blev dengang anset - og bliver det også i dag - som en af de største "guruer" indenfor boxeravl.

Kort før anden verdenskrig brød ud, sendte hun flere af sine bedste avlshanner til Amerika. Det gjorde hun med stor sorg, men også af pengenød. Hun havde simpelthen ikke råd til at fodre sine hunde, men der lå også en idealistisk tanke bag, nemlig at bevare racen. Blandt disse avlshanner var Lustig v. Dom, som var hendes drømmehund. I begyndelsen af krigen var 12.000 Mark stadig en formue, og dette beløb blev hun tilbudt for Lustig.

Efter anden verdenskrig har en række store navne bidraget til den boxertype vi kender i dag. Blandt de største stjerner kan nævnes: Godewind v. Dom (1959) - Witherford Hot Chestnut (1960) Dirk v. Höhholz (1962) - Eros v. Heideloh (1967) - Carlo v. Henningshof (1972) - og senere Carlino v. Nassau-Oranien (1975) - Karlino v. Hessen-Nassau (1978), - Xanthos v. Bereler Ries (1980) - Xeno v.d. Glockenbergen (1980) - og op til nutidens Athos de l’Enfer Vert (1985) - Olimpio dell Colle dell’Infinito (1988) - Vasko van de Hazenberg (1997).

Af danskopdrættede og danskejede boxere, som i nyere tid har præget og repræsenteret racen, og som har været fremtrædende i mange henseender, både nationalt og internationalt, kan nævnes: Mustang v. Boxerkamp (1977) - Darwin von Ellinghaus (1982) - Lacoste von Ellinghaus (1985) - Wedels Marwin (1988) - Quasi v. Hambacher Schloß (1990) - Le Baron von Ellinghaus (1995) Jeffersen v.d. Sembacher Flur (1996 - og Fujiyama’s Ennedi (1999).

Udskriv denne side