Hvem skal man vælge?

Boxeren er både bedårende, og en enestående familiehund. Naturligvis er den det, men den er samtidig en livlig og krævende hund, som fordrer træning og fornuftige udfordringer.

Er du parat til at bruge flere timer om dagen på at beskæftige din hund? Og det i ca 10 år? Skal det være en han eller en tæve? En hvalp eller voksen hund? Og hvad gør I når familien skal på ferie? Er der hund eller andre husdyr i forvejen?

Tag en snak med opdrætteren, om racen passer til dig og din familie, og besøg din lokale gruppe og lær boxeren bedre at kende, før du springer ud i det.

Når det skal være en boxer, hvem skal man vælge?

Boxerens væsen er utroligt vigtigt og væsen nedarves på samme måde som hundens udseende. Både hanhunden og tæven skal altså have et typisk boxervæsen for at sikre, at hvalpene også får det. Det er som regel ikke noget problem at få tæven at se – i modsat fald er det ikke stedet at handle!

Tæven går naturligvis sammen med hvalpene, gerne i et værelse tæt på familiens øvrige opholdsrum, således at hvalpene tidligt bliver præget på mennesker. Man skal kunne hilse på tæven, som godt kan være lidt reserveret i starten, hun skal lige se hvad I er for nogle, men snart vil hun være tillidsfuld, glad og stolt over atf å besøg.

Tævens temperament er uhyre vigtigt, hun skal være omgængelig, velafbalanceret og harmonisk, da hvalpene mentalt bliver præget af hende i de første 8 uger. En bange, usikker eller aggressiv tæve, vil præge hvalpene mentalt i en ikke ønskelig retning. Hanhunden, der er far til hvalpene, bor som regel hos en anden ejer, ikke sjældent i udlandet, men opdrætteren har sikkert et foto af hunden og kan fortælle om hans temperament. Hvis han ikke bor for langt væk, bør man også besøge og hilse på ham.

Det kræver nøje overvejelse at sammensætte avlshunde og derfor bør opdrætteren kunne give en klar beskrivelse af, hvorfor opdrætteren netop har valgt den hanhund. Besøg gerne flere opdrættere.