Introduktion af den nye hjemmeside.

 

Den nye hjemmeside er nu gået i luften.

 

Vi håber at du vil tage den nye side til dig og synes godt om den.

I forbindelse med etablering af Boxer-klubbens nye hjemmeside, er også Avlsdatabasen opdateret og ændret.

Det er her de største mærkbare ændringer for dig er sket.

 

Bestyrelsen har i samråd med Avlsrådet besluttet, at det ikke længere er muligt for medlemmerne, selv at indføre f.eks. udstillings- og prøveresultater. Grunden til dette skift er, at vi på denne måde vil få en mere valid Avlsdatabase med mere ensrettede og korrekte oplysninger. 

 

I forlængelse heraf, vil det fremover være AVR der står for oprettelse og korrektioner af hunde og det betyder, at f.eks. alle hunde i et kuld vil fremgå af databasen. 

 

 

Registrering af prøver på de enkelte hunde foretages fremover af Brugshunderådet medens registrering af udstillingsresultater foretages af Udstillingsudvalget.

Dette sker på baggrund af de officielle lister der modtages efter en afholdt udstilling (i Danmark) eller prøve. Det betyder bl.a. at oplysningerne i Avlsdatabasen giver et mere fyldestgørende/retvisende billede af hundenes data, da alle deltagere bliver registreret.

Du skal fortsat indsende dine resultater fra udlandet direkte til BHR og UDST for at de bliver registreret. 

 

Hvorfor det? Mere ensrettet og især korrekt registrering. Dette medfører således at Grundoplysninger -såsom stambogsnummer, navn, opdrætter mv.- bliver korrekte, bl.a. til brug i forbindelse med tilmeldinger til prøver, udstillinger m.v. 

 

Skulle du som medlem have ønske om ændringer i hundens Grunddata, skal du rette henvendelse til AVR.

 

 

Vi mener hermed at have skabt en forbedring for mange af brugerne i klubbens udvalg og håber på denne måde at kunne bidrage til en forenkling af det administrative arbejde for bl.a.udvalgene.

Vi gør opmærksom på, at resultater af praktiske grunde ikke kan blive registreret samme dag, som en udstilling eller prøve er afholdt.

 

 

Resultater fra udstillinger bliver direkte genereret over i de forskellige 'Top-lister' (Top-20 mv.)

Resultater fra prøver bliver direkte genereret over i de forskellige 'Top-lister' for brugshundedelen (Årets Brugshund, Hundefører osv.)

 

 

Det er en naturlig ting, at man skal vænne sig til den nye hjemmeside.

Betragt den som et værktøj til i første omgang klubbens medlemmer og ikke mindst en portal til nye medlemmer, som gerne vil vide noget om klubben.

 

 

Ved årsskiftet var der registreret godt 8000 hunde i databasen, hvilket er en tilvækst på ca. 2000 boxere siden databasen blev oprettet for 15 år siden.

I tidens løb har mange sjove informationer fundet vej ind i databasen, men vi har benyttet lejligheden til at rydde op i datamængden, så informationerne nu er mere retvisende.

 

 

Også billederne er blevet gennemgået, så de åbenlyst uaktuelle billeder nu er fjernet fra databasen,f.eks. billedet af en håndholdt 6 ugers hvalp, der for længst er trådt ind i de voksnes rækker.

 

 

Nu vi er ved billederne så vil vi gerne opfordre til, at de billeder der ønskes optaget i avlsdatabasen, virkelig er beskrivende for hundens udseende. Hvis hunden er fotograferet på sofaen med stængerne i vejret, fortæller billedet måske mere om hundens ejer end om hundens avlskvaliteter.

 

 

Efterhånden som du går i dybden vil du genfinde de samme oplysninger og funktioner, der var på den gamle hjemmeside, men forhåbentlig også opdage der er kommet flere nye til.

En meget væsentlig nyhed er login-funktionen, som du skal bruge i forbindelse med tilmelding til arrangementer eller indmeldelse af hvalpekøbere. Når du er logget på hjemmesiden har du også adgang til din egen profil, hvor du kan se hvilke informationer vi har registreret. Her kan du også ændre din adgangskode.

Adgangskoden er som udgangspunkt dit medlemsnummer, og det finder du fremover bag på Boxeren. Du skal bruge medlemsnummeret både som brugernavn og adgangskode for at logge på første gang. Herefter kan du i din profil ændre koderne efter ønske.

 

 

Er du opdrætter kan du logge på hjemmesiden og få adgang til det helt nye elektroniske parringskortsystem.

Det giver en meget bedre oversigt for både Avlsrådet, men også for den enkelte opdrætter, som kan registrere sine parringer her og følge dem hele vejen.

Selve opdrætterlisten, som var på den gamle hjemmeside, er ikke taget med. Årsagen er, at den rent faktisk indeholdt en del opdrættere, som ikke har har haft noget opdræt gennem flere år. Såfremt man som opdrætter f.eks. anmoder om parringskort, vil man automatisk blive registreret.

 

 

Vi skal samtidig beklage, hvis der vil forekomme nogle fejl i startperioden, men at vi gør alt for at tjekke op på det og rette med det samme og beder om forståelse fra medlemmerne

 

Vi håber med denne lille information, at du har fået en bedre indsigt i, hvad den nye hjemmeside byder på.

God fornøjelse.

Boxer-klubbens webmaster og bestyrelse