Vejledning til brug af de nye resultatlister.


Resultatlisten udfyldes og mailes til dommeren senest 2 dage før prøven. Dommeren oplyser prøveleder, om dommeren selv medbringer dommersedler og liste over deltagere, eller om prøveleder skal medbringe de relevante dommersedler.

 

Efter endt prøve udfylder prøvelederen resultaterne i listen og mailer denne til dommeren.

Dommeren godkender resultaterne og videresender listen til prøveleder samt til specialklubbens prøveansvarlige. Specialklubbens prøveansvarlige mailer resultatlisten til DKK, Hanne Madsen HaMa@dkk.dk .

 

Resultatlisten er opbygget i excel og i flere af felterne er der forud indtastet valgmuligheder, f.eks. Prøvemuligheder.


I alle grønne felter, fremkommer en pil, når der klikkes på feltet, her vælges relevant mulighed ved at klikke


De orange felter er kun relevante, hvis flere dommere dømmer samme prøve.


De lilla felter udfyldes automatisk i forbindelse med at listen ”registrering af deltager” udfyldes. Efter endt prøve udfyldes resultaterne i kolonnerne under A, B og C. Resultatet sammenlægges automatisk.


Spørgsmål vedr. listerne kan rettes til Vivi Gilsager, vivi@gilsager.dk