Træning og brugsarbejde

Boxeren er en brugshund, der elsker at arbejde. Den er energisk, glad og forbliver sådan langt op i årene.

Den passer godt til den aktive familie, der ønsker at bruge den til forskellige former af hundesport - og sørger for at aktivere den såvel fysisk som mentalt. Boxeren anses for at være meget børnevenlig og sætter generelt pris på socialt samvær.

Disse egenskaber tilgodeses bedst muligt ved, at deltage i træning og brugshundesport. Træningen foregår i Boxer-klubbens lokale grupper fordelt over hele landet.

Jævnligt arrangeres prøver og konkurrencer, afvikles og bedømmes i henhold til DKK og specialklubbernes prøveprogram.

Boxer-klubben har en række årlige konkurrencer, bl.a. Årets Brugshund, Årets Sporhund og Årets Hundefører. Point til disse konkurrencer optjenes løbend eved prøver i ind- og udland. Pointgivningen sker i henhold til Pointskala til hundeførermærke, som findes i klubbens Love & Regler.

Nogle af de lokale grupper tilbyder også agilitytræning, som også tiltaler boxeren.